Fischer Group

Fischer Roller Blind Classic Kitchen Lowres1
Fischers nye rullegardinsystem er udviklet ved hjælp af prototyper i aluminium.

Normalt printer Fischer selv prototyper i plast undervejs, når de udvikler nye rullegardiner og markiser. Men når slutproduktet skal være i metal, har plastprototypen sine naturlige begrænsninger – især når det kommer til styrke.

Metalprototype hjælper i slutfasen

”Plastprototyper er praktiske tidligt i processen til at få designet i hænderne. Men når vi nærmer os det endelige produktdesign, er vi nødt til at bruge det materiale, som produktet skal laves af.”

Sådan siger produktudvikler Louise Bredvig Dalgaard. Derfor fik hun denne gang printet prototyper i aluminium, som kan efterligne styrken fra det endelige produkt:

Thomas fra Alumeco sendte os nogle prøver, og så besluttede vi os for at prøve 3D-print i metal af til vores nye rullegardin.

Prototypen har samme mekaniske egenskaber

Fischer Roller Blind Classic Living Room Lifestyle Image Lowres

3D-print i aluminium har samme tolerancer som et ekstruderet aluminiumprofil.

Det betyder, at prototypen giver en god indikation på, hvordan det endelige produkt bliver.

Prototypen har også samme mekaniske egenskaber, fx styrke, som det endelige, ekstruderede profil.

Man kan teste, om klipsfunktioner i designet fungerer som forventet, og så kan man bearbejde det printede metalprofil på samme måde som et ekstruderet profil.

En enkelt udfordring

Til dette projekt løb Louise Bredvig Dalager dog ind i en enkelt udfordring, som det printede profil ikke kunne løse.

På grund af strukturen i 3D-print er det ikke muligt at lave en nøjagtig prototype på små kanaler til stifter i profilet. Her kommer prototypen til kort over for et ekstruderet profil.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere?