JJ Mechatronic

Plancast Plus Eloxx i legering 5754
Plancast Plus Eloxx i legering 5754

En støbt tykplade giver den flotte finish

Når præcision og finish er afgørende, kræver det det rette materiale. Hos JJ Mechatronic, der producerer kundespecifikke metaldele til bl.a. medicoindustrien, var en frontplade til en intraoral scanner en særlig udfordring.

Anodiseringen drillede – indtil samarbejdet med Alumeco førte til den ideelle løsning: Plancast Plus Eloxx i legering 5754.

- Generelt er aluminium oplagt til både elektronik og medico, som vi arbejder meget med. Materialet vejer ikke så meget, belaster ikke vores bearbejdningsmaskiner så meget som hårdere metaller og så har vi eget maleranlæg velegnet til aluminium, hvor vi både kan vådlakere og pulverlakere.

- Det giver os mulighed for at lave en finish, der er tiptop, hvilket betyder meget for vores kundesegment, fortæller Willy Madsen, der er ansvarlig for salg og nye projekter.

  • Plancast Plus Eloxx
  • Plancast Plus Eloxx
  • Plancast Plus Eloxx
  • Plancast Plus Eloxx
  • Plancast Plus Eloxx

Alle projekter er unikke

Den familieejede virksomhed fra Jyderup på Sjælland har specialiseret sig i det, Willy Madsen kalder 'at følge emnet lige fra tegnebordet over fremstilling af prototypen, 0-serien og til emnet kommer i endelig produktion.

- Når vi indimellem har et emne, der ikke fungerer, så er Alumeco ofte vores sparringspartner. Det gør de godt, fordi de har kontakt med så mange værker og herfra kan få nyttig viden.

mechatronic-2538.jpg

Speciel frontplade med den rette finish

Det brede netværk var nyttigt, da JJ Mechatronic skulle udvikle en frontplade til en intraoral scannerenhed for en medico-kunde:

- Det var svært at få frontpladen eloxeret, så den havde den rette finish. Med Alumecos hjælp fandt vi den rette løsning i form af Plancast Plus Eloxx.

Styr på proces og kornstruktur

Det kan være svært at anodisere tykke plader med et pænt resultat. Derfor har man udviklet pladetypen Plancast Plus Eloxx, som er en støbt og planfræst plade i legeringen 5754.

Støbning og planfræsning giver bedre kontrol med kornstrukturen undervejs i produktionen af pladen. Det betyder, at grundlaget for en ensartet og pæn anodisering er på plads fra starten.

Grundet støbningen har pladen samtidig den fordel, at materialet ikke slår sig under bearbejdning.

Casen er udarbejdet i samarbejde med JJ Mechatronic