Alumeco er nu ISO-certificeret på både miljø, arbejdsmiljø og kvalitet
Alumeco er nu ISO-certificeret inden for både miljø, arbejdsmiljø og kvalitet på de to hovedlagre i Danmark og Tyskland. Dermed er vi en af de første danske metalgrossister med alle tre certificeringer.
Den danske del af virksomheden har været ISO-certificeret på kvalitet og miljø siden hhv. 2012 og 2021, og arbejdsmiljøcertificeringen er den seneste i rækken.
Per Thanning Johansen, CEO i Alumeco Group
Verdensmålene som ledestjerne
Med certificeringen opfylder vi vores første delmål med FN’s verdensmål 8, der handler om anstændige jobs og økonomisk vækst.
Vi arbejder med i alt fire verdensmål inden for ren energi, arbejdsforhold, ansvarligt forbrug og klimahandling.
”Vi arbejder med de her fire verdensmål som ledestjerne for at holde øjet på bolden og blive inden for de områder, hvor vi har noget at gøre. Vi har en størrelse, hvor vi kan gøre en stor forskel der, hvor vi opererer,” siger Per Thanning Johansen.
ESG er strategisk
At arbejde med ESG er et strategisk fokusområde for Alumeco, og ISO-certificeringerne inden for miljø, arbejdsmiljø og kvalitet er et værktøj til at nå i mål.
ISO-certificeringerne stiller krav til, at en virksomhed løbende forbedrer sig og sætter nye mål. Derfor er de en internationalt anerkendt standard, som garanterer, at virksomheden udvikler sig fra år til år.