Ny CEO: Erfaren medarbejder overtager

Alumeco råder over 45.000 m2 på hovedkontoret på Næsbyvej i Odense.
Alumeco råder over 45.000 m2 på hovedkontoret på Næsbyvej i Odense.

Alumeco Group, med hovedsæde i Odense og 23 datterselskaber rundt i verden, får ny CEO. Per Christiansen tager over efter Per Thanning Johansen, som træder tilbage ved udgangen af januar.

Per Thanning Johansen meddelte sin fratrædelse til ejerkredsen i juli. Han har stået ved roret i Alumeco de sidste 6 år, som bl.a har budt på COVID-19, udfordrede forsyningskæder, fusion af selskaber og et ejerskifte af koncernen.

Jeg tror, at hvis jeg skal sammenfatte det hele, så vil jeg nævne, at vi har været i stand til at holde hovedet koldt og holde fast i at gøre det, vi er gode til. Vores organisation besidder en enorm viden og en kultur, der har gjort os gode til at tilpasse os fremtiden.

Per Thanning Johansen, afgående CEO i Alumeco Group

Stafetten går til erfaren medarbejder

Per Christiansen tiltræder fra den 1. februar som ny CEO for Alumeco ApS (grossistforretningen). Per Christiansen har været en del af Alumeco de sidste 24 år og kommer senest fra en stilling som Business Development Director.

Jeg er taknemlig og ydmyg for den tillid og opgave, jeg har fået. Med vores forretningsmodel og den kultur og dedikation, som vores medarbejdere udviser i det daglige, så kan jeg kun være optimistisk for Alumecos fremtid

Per Christiansen, ny CEO i Alumeco Group

Fremover vil Aluwind Aps, der tidligere har været et datterselskab til Alumeco ApS løftes op som et søsterselskab. Årsagen hertil er at sikre den rette strategiske fokus for begge selskaber.